Faglig kursusbeskrivelse
Dette kursus er et opgaveløsningskursus, der er specielt designet til at forberede dig bedst muligt til at løse den skriftlige eksamen.
Den skriftlig eksamen kan udprøve den studerende i hele pensum i Finansierings- og investeringsanalyser, og det vil kurset naturligvis også gøre. Nedenfor kan du se, hvilke emner vi når igennem til kurset:
Investering
- Rentesregning.
- Betalingsrækker og cash-flow.
- Kapitalværdimetoden (NPV-metoden).
- Den interne rentefodsmetode (IRR-metoden).
- Annuiteter og annuitetsmetoden.
- Valg af investering under usikkerhed.
- Renter og inflation.
Finansiering
- Lånetyper (annuitets-, serie- og stående lån).
- Ydelsesprofiler.
- Vurdering og valg af finansieringsalternativer.
- Den effektive rentefodsmetode.
- Kapitalværdimetoden (NPV-metoden)
Regnskab*
- Det interne regnskab og kalkulationer.
- Økonomistyring og budgettering.
- Likviditetsbudgettering og styring.
- Det eksterne regnskab og regnskabsanalyse.
- Årsrapporten (resultatopgørelsen og balancen).
- Nøgletalsanalyse.
- Kapitalbehovsberegninger.
Ovenstående emner gennemgås ved brug af eksamenslignende opgaver. På kurset udleveres desuden Stephans Excelskabeloner til løsning af alle excel-relevante eksamensopgavetyper.
Særligt vedr. Regnskab*
Det vil som regel være en mindre del af hjemmeopgaven der kræver regnskabsforståelse i form af en basal forståelse for virksomhedens interne regnskab (økonomistyring, budgettering herunder likviditetsbudgettering) samt virksomhedens eksterne regnskab (årsrapporten og nøgletalsberegninger). Denne del af hjemmeopgaven vil typisk blive bundet sammen med investering og finansiering, når virksomheden eksempelvis skal udregne sit behov for kapital (kapitalbehovsberegninger), hvilket jo også er afhængig af virksomhedens likviditet, hvorved likviditetsmodeller og likviditetsbudgettering bliver relevant.
I kursusgennemgangen har jeg – med vilje - valgt at gå mere i dybden med regnskab end det (formentligt) vil være nødvendigt i forhold til hjemmeopgaven. Dette har jeg gjort, fordi min erfaring er, at det kan være svært at binde investering og finansiering sammen med regnskab uden at have fuldstændig styr på det interne og eksterne regnskab. Jeg vil derfor hellere gøre ekstra meget ud af det, så du bliver positivt overrasket til hjemmeopgaven, end omvendt.
Kurset afholdes som et online eksamenskursus
Når du tager et online eksamenskursus hos Aspiri, får du samme høje formidlingsmæssige og faglige kvalitet, som du kender fra vores fremmødekurser, men med mulighed for fuld fleksibilitet. Du kan følge kurset HVOR, og HVORNÅR det passer dig.
Aspiris online eksamenskurser afvikles på vores egen platform AspiriPlay og er struktureret som et samlet forløb, hvor vi hjælper dig med alt lige fra videogennemgang, omfattende kursusmateriale, selvtræning, spørgsmål, løbende interaktion med underviseren mm.
Vi glæder os til at se dig til vores online eksamenskursus!