Kursusbeskrivelse
Dine medstuderende siger…
Rabatpakker
Faget humanbiologi er en af de første eksamener medicin- og tandlægestuderende stifter bekendtskab med i deres lange vej til at blive hhv. læge og tandlæge.
Du skal overordnet set have indblik i cellens opbygning, i de enkelte grundvæv og de organsystemer, der udgør den menneskelige organisme.
Eksamenen består af en fælles 4 timers skriftlig tentamen i ’Basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter. Der stilles en opgave i ’Basal Humanbiologi’ (multiple-choice-del), en i ’cellens kemiske komponenter’ og en integreret opgave i begge fag (essay-del). Ekamensbesvarelsen vurderes bestået eller ikke-bestået ud fra en helhedsvurdering.
På kurset gennemgåes både de helt basale begreber indenfor faget, hvilket inkluderer følgende emner:
- Generel terminologi
- Cytologi og histologi
- Bevægeapparatet og muskelfunktionen
- Sanseapparat og kranienerver
- Blod
- Reproduktion og vækst
Samt de store emner:
- Hjerte-kar-system
- Respiration
- Nyrer inkl. homeostase
- Nervesystemet (undtagen sanseapparat og kranienerver)
- Endokrinologi
- Fordøjelse og ernæring
- Immunsystemet
Det forventes, at du har deltaget i undervisningen på universitetet og har læst de relevante emner i en lærebog. Kurset vil tage udgangspunkt i typiske multiplechoice- og essayspørgsmål indenfor de ovennævnte emner. Vægtningen af emner varierer i forhold til, hvor stor en del de udgør af faget.
Der ikke vil blive gennemgået detaljeret teori til dette eksamensorienterede kursus. Der vil ligeledes ikke blive gennemgået kemi-opgaver.