Velkommen til ASPIRIs grundige eksamensforberedende kursus i Cellens Kemiske Komponenter.
Erfaring viser, at de studerende der har problemer med kemikurset, ofte har alt for ‘rustne’ forudsætninger førende til en hård start på et fag, der i forvejen skrider hurtigt frem. Et solidt kendskab til helt grundlæggende kemisk viden, der ved studiestart forudsættes bekendt, er nøglen til et succesfuldt 1. semester.
Dette kursus hjælper dig med at mestre følgende teoretiske emner:
- Stofmængde og koncentration.
- Reaktionsligninger, ligevægtsloven og Le Chatelier’s princip.
- pH, Bjerrum-diagram og bicarbonat-buffer.
- Thermodynamik.
- Kinetik.
- Enzymkinetik – Michaelis-Menten modellen.
- Organisk kemi.
Herudover fokuseres der på følgende eksamenstekniske elementer:
- Brug af data- og formelsamlingen KDO 3. udgave, som må medbringes til eksamen som hjælpemiddel.
- De mest brugte antagelser, f.eks. ‘trykket antages at være konstant’.
Kurset er opbygget således, at teorien efterfølges af løsning af eksamenslignende opgaver, dvs. vi simulerer eksamen. Du vil derfor markant øge sandsynligheden for at få en god og succesfuld eksamensoplevelse til din første store skriftlige eksamen på lægestudiet.
Kurset afholdes som et online eksamenskursus
Når du tager et online eksamenskursus hos Aspiri, får du samme høje formidlingsmæssige og faglige kvalitet, som du kender fra vores fremmødekurser, men med mulighed for fuld fleksibilitet. Du kan følge kurset HVOR, og HVORNÅR det passer dig.
Aspiris online eksamenskurser afvikles på vores egen platform AspiriPlay og er struktureret som et samlet forløb, hvor vi hjælper dig med alt lige fra videogennemgang, omfattende kursusmateriale, selvtræning, spørgsmål, løbende interaktion med underviseren mm.
Vi glæder os til at se dig til vores online eksamenskursus!