Eksamensklar til 3-døgnscasen
3-døgnscasen er den største eksamen på HA-Almen 1. år. Da denne case dækker et helt års pensum, har utroligt mange HA-Almen studerende svært ved at løse denne case også selvom, at det er en gruppeopgave. I forhold til kurset til den 4 timers skriftlige eksamen vil niveauet i opgaverne være væsentligt højere. Dette skyldes netop, at niveauet i 3-døgnscasen også er meget højere end niveauet til den 4 timers skriftlige eksamen.
Fokus vil være på de sværeste variationer indenfor pensum såsom:
- Komplekse omkostninger og omkostnings-elasticiteter.
- Kompleks forecasting med iso-elastiske kurver
- Lineær programmering med brøkbegrænsninger (andele).
- Lineær programmeringer med ligninger.
- Ikke-lineær Excel-programmering.
- Den knækkede afsætningsfunktion.
- Prislederskab.
- En vare, to markeder (samme pris vs. forskellig pris).
- Optimering med fælles og særomkostninger.
- Optimering ved knap kapacitet.
- Forenet produktion.
- Omkostningsmæssige sammenhænge.
- Differentieret Bertrand.
- Break-even analyse.
- Finansiering inkl. Excelskabeloner.
- Investering inkl. Excelskabeloner.
Jeg fortsætter pensummæssigt gennemgangen af eksamenslignende opgaver dér, hvor det første ME-kursus sluttede. Ovenstående emner gennemgås ved brug af eksamenslignende 3-døgnscaseopgaver. På kurset udleveres desuden underviserens (Stephans) Excelskabeloner til løsning af alle excel-relevante eksamensopgavetyper.
NYT! Nu også med et helt Grundkursus i pensum fra efteråret
Som en ekstra service indeholder dette kursus – ud over ovenstående – også et såkaldt ”Grundkursus” i ME med gennemgang af eksamenslignende caseopgaver fra den første del af pensum, som du fik gennemgået på CBS i efteråret.
Tæller 3-døgnscasen i bedømmelsen til den mundtlige eksamen?
Jeg oplever, at mange studerende er i tvivl om, hvorvidt selve gruppens casebesvarelse tæller med i bedømmelsen til den mundtlige eksamen. Hertil er svaret "JA!". I den officielle bekendtgørelse fra CBS står der følgende: "Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation". Vores erfaring viser, at det i praksis skal tolkes således: De fleste undervisere på CBS har svært ved at give karakterer der ligger mere end 1-2 karakterer væk fra opgaves karakter. Så hvis ens opgave er til 2, kan man, hvis man klarer sig godt til eksamen få 4, og hvis man overrasker meget positivt maksimalt få 7. Netop derfor anbefaler jeg, at man tager forberedelsen op til casen meget seriøst og træner (ekstra) meget inden 3-døgnscasen udleveres. Ikke mindst fordi, at faget ME er det vigtigste på 1. år og derfor også tæller så meget i det samlede karaktersnit.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på kurset!
-----------------------------------------------------------------------
Du kan godt glæde dig til at se kurset på AspiriPlay, hvor du kan:
- Downloade kursushæftet med alle de eksamenslignende opgaver (samt andre relevante filer).
- Se videogennemgangen af de eksamenslignende opgaver fra kursushæftet. Alle videoer er lavet og er klar! Så snart du tilmelder dig, får du adgang til alt. Du kan se videoerne, når det passer dig ligeså mange gange, som du vil.
- Stille spørgsmål til og løbende interagere med underviseren.
- Tage noter i det indbyggede noteværktøj samt eksportere disse til word, så du også har dem lokalt på din egen computer.
Rent teknisk benytter AspiriPlay sig af den nyeste streaming-teknologi, som du kender det fra Netflix. Videoerne streamer i høj kvalitet (1080p med 60 fps). Du kan desuden selv vælge gennemgangshastigheden (fra 0,5xspeed til 2xspeed).
Du har fuld adgang til alt dette helt indtil og med den først kommende re-eksamen, hvorfor du ikke skal være nervøs for at miste adgangen, hvis det mod forventning ikke skulle lykkedes at komme igennem i første forsøg.
Hvis kurset ikke er åbent endnu, så læs her:
Inden vores kurser åbner, skal de først igennem en grundig opdatering og tilpasning. Kurserne skal tilpasses eventuelle ændringer i pensum, nye eksamensopgavetyper, forbedringsforslag og andet relevant for på den måde at sikre, at kurserne altid passer 100 % til årets eksamen. Vi genbruger netop ikke blot automatisk vores online kurser år efter år, men opdaterer dem hvert år. Du kan se i holdboksen, hvornår kurset senest åbner. Åbningsdatoen er sat efter, hvornår vores underviser er sikker på, at denne er færdig med at opdatere kurset. De fleste kurser bliver dog åbnet en del tid (typisk 1-2 måneder) før dette. Så snart kurset er opdateret, bliver det åbnet, og alle tilmeldte modtager en mail herom.
Køb i god tid og spar penge sådan her:
Den årlige prisregulering af Aspiris kurser sker først ved åbning af kurserne, hvorfor det som regel er muligt at spare penge ved at købe, inden de åbnes. På den måde kan man sikre sig "dette års kursus" til "sidste års pris".