Faglig kursusbeskrivelse:
Faget sandsynlighedsteori og statistik danner grundlag for økonometri-benet på polit. uddannelsen.
I fagets første del introduceres de matematiske redskaber som muliggør en præcis beskrivelse af "tilfældighed". Det er begreber som sandsynlighedsfelter, betingede sandsynligheder, stokastiske variable og deres tilhørende fordelinger.
I fagets anden del sætter man den matematiske teori i anvendelse og statistiske koncepter introduceres. Det strækker sig fra deskriptiv statistik, estimation med mindste kvadraters metode (OLS) over introduktion til Maximum Likelihood paradigmet.
På dette kursus fokuserer vi på eksamensforberedelse. Der tages derfor udgangspunkt i de typer opgaver og emner som typisk optræder i den skriftlige eksamen. Formen er klassisk tavleundervisning med gennemgang af opgaver, hvor der er fokus på hurtig afkodning af spørgsmål samt korte og præcise besvarelser. Opgaverne er tilrettelagt så de mest eksamensrelevant emner vægter tungest, samtidig med at give kursisten et solidt overblik over pensum.
Emnerne vil være, bl.a.:
- Stokastisk uafhængighed
- Flerdimensionale stokastiske variable
- Univariate diskrete og kontinuerte stokastiske variable
- Betinget sandsynlighed og fordelinger
- Udledning MLE
- Lineær regression
Kurset afholdes som et online eksamenskursus
Når du tager et online eksamenskursus hos Aspiri, får du samme høje formidlingsmæssige og faglige kvalitet, som du kender fra vores fremmødekurser, men med mulighed for fuld fleksibilitet. Du kan følge kurset HVOR, og HVORNÅR det passer dig.
Aspiris online eksamenskurser afvikles på vores egen platform AspiriPlay og er struktureret som et samlet forløb, hvor vi hjælper dig med alt lige fra videogennemgang, omfattende kursusmateriale, selvtræning, spørgsmål, løbende interaktion med underviseren mm.
Vi glæder os til at se dig til vores online eksamenskursus!