Kursets indhold
Formålet med dette kursus er at klæde den studerende godt på til eksamen i Fixed income og derivater og få et overblik over faget og sammenhængen mellem de to emner.
Kurset er rettet mod eksamen, hvilket vil sige at kurset fokuserer på opgaveløsning, og hvorledes man laver den bedst mulige eksamensbesvarelse.
Fremgangsmåden på kurset er at se kort på teorien og derefter går størstedelen af undervisningen med løsning af opgaver på eksamensniveau.
Kurset er opdelt i to dele. Første del omhandler ”fixed income” markeder og instrumenter, dvs. obligationer og obligationsanalyse.
Anden del omhandler derivater, herunder instrumenter som forwards, futures, swaps og forskellige former for optioner.
På første del ser vi bl.a. på følgende:
- "Fixed Income" markeder og instrumenter (primært obligationer) samt prissætning
- Sammenhængen mellem kurs, effektiv rente og horisontafkast for fastforrentede obligationer, samt forudsætninger.
- Risikonøgletallene varighed, modificeret varighed og konveksitet.
- Arbitrage
- Bestemmelse af nulkuponrentestrukturen, fortolkning af dens udseende samt anvende denne til værdiansættelse af fastforrentede obligationer og til beregning af forwardrenter
- Konverterbare obligationer
På anden del ser vi bl.a. på følgende:
- Derivaters anvendelse til investering og risikoafdækning.
- Forwards o Futures o Hedging
- Modeller for prissætning og arbitrage af forwards og futures
- Forward Rate Agreements og prissætning
- Swaps og prissætning
- Intro til optioner, put-call pariteten og optionsstrategier
- Prissætning af optioner med binomial modellen
- Black-Scholes modellen
Kurset vil give dig redskaber til at:
- Få overblik over det eksamensrelevante pensum.
- Opstille og anvende modeller og metoder korrekt og der igennem løse opgaven
- Kontrollere din besvarelse
- "Spare" tid til eksamen
-----------------------------------------------------------------------
Du kan godt glæde dig til at se kurset på AspiriPlay, hvor du kan:
- Downloade kursushæftet med alle de eksamenslignende opgaver (samt andre relevante filer).
- Se videogennemgangen af de eksamenslignende opgaver fra kursushæftet. Alle videoer er lavet og er klar! Så snart du tilmelder dig, får du adgang til alt. Du kan se videoerne, når det passer dig ligeså mange gange, som du vil.
- Stille spørgsmål til og løbende interagere med underviseren.
- Tage noter i det indbyggede noteværktøj samt eksportere disse til word, så du også har dem lokalt på din egen computer.
Rent teknisk benytter AspiriPlay sig af den nyeste streaming-teknologi, som du kender det fra Netflix. Videoerne streamer i høj kvalitet (1080p med 60 fps). Du kan desuden selv vælge gennemgangshastigheden (fra 0,5xspeed til 2xspeed).
Du har fuld adgang til alt dette helt indtil og med den først kommende re-eksamen, hvorfor du ikke skal være nervøs for at miste adgangen, hvis det mod forventning ikke skulle lykkedes at komme igennem i første forsøg.
Hvis kurset ikke er åbent endnu, så læs her:
Inden vores kurser åbner, skal de først igennem en grundig opdatering og tilpasning. Kurserne skal tilpasses eventuelle ændringer i pensum, nye eksamensopgavetyper, forbedringsforslag og andet relevant for på den måde at sikre, at kurserne altid passer 100 % til årets eksamen. Vi genbruger netop ikke blot automatisk vores online kurser år efter år, men opdaterer dem hvert år. Du kan se i holdboksen, hvornår kurset senest åbner. Åbningsdatoen er sat efter, hvornår vores underviser er sikker på, at denne er færdig med at opdatere kurset. De fleste kurser bliver dog åbnet en del tid (typisk 1-2 måneder) før dette. Så snart kurset er opdateret, bliver det åbnet, og alle tilmeldte modtager en mail herom.
Køb i god tid og spar penge sådan her:
Den årlige prisregulering af Aspiris kurser sker først ved åbning af kurserne, hvorfor det som regel er muligt at spare penge ved at købe, inden de åbnes. På den måde kan man sikre sig "dette års kursus" til "sidste års pris".