Kursusbeskrivelse
Dette kursus er vores store teorikursus, der er målrettet HA(mak)-studerendes pensum i Mikroøkonomi på CBS.
Den amerikanske pensumbog "
Microeconomics" af Jeffrey M. Perloff er en meget omfattende og teoretisk lærebog der hvert år frustrerer utroligt mange studerende. Mange studerende har igennem årene efterspurgt, at Aspiri lavede en samlet videopakke, der kunne hjælpe de studerende med at forstå pensum på en effektiv og eksamensrelevant måde. Dette er formålet med denne videopakke.
Videopakken følger pensum kapitel for kapitel, uge for uge, således, at du altid har styr på pensum uanset, om du har læst det relevante kapitel i lærebogen eller har været til den forelæsning, hvor kapitlet blev gennemgået. På kurset forklares teorien altså "fra bunden af", hvorfor vi ikke forudsætter, at du har læst pensum. Når det så er sagt, anbefaler vi naturligvis stadig, at du er aktiv på din uddannelse.
Samtidig med teorigennemgangen så gennemgår underviseren
Stephan relevante øvelsesopgaver, som knytter sig til den teori der gennemgås. Dette skyldes, at det meste teori i Mikroøkonomi faktisk bedst læres ved brug af relevante opgaver/eksempler. De opgaveeksempler der gennemgås vil typisk minde om de opgaver, som du kender fra de såkaldte "Opgavesæt", som man ofte bruger tid på at løse til holdundervisningen.
Fagoversigt Ha-mak
Kurset dækker det fulde pensum i Mikroøkonomi svarende til følgende overordnede emner/kapitler:
- Kapitel 1-2: Udbud og efterspørgsel.
- Kapitel 3: Omsætning og elasticiteter.
- Kapitel 4: Forbrugeradfærd - Rationelle valg.
- Kapitel 5: Forbrugerteori - udledning af efterspørgsel.
- Kapitel 6: Produktion.
- Kapitel 7: Omkostninger.
- Kapitel 8: Fuldkommen konkurrence.
- Kapitel 9: Velfærdseffekter.
- Kapitel 11: Monopol og markedsmagt.
- Kapitel 13: Oligopol og Monopolistisk konkurrence.
- Kapitel 14: Spilteori.
- Kapitel 18: Eksternaliteter og Offentlige goder.
- Kapitel 19: Asymmetrisk information.
Efter gennemførsel af kurset vil du have styr på pensum og basal opgaveløsning i pensum. Gennemførsel af dette kursus skulle gerne svare til, hvad du får ud af at læse pensum og deltage i forelæsninger og øvelsestimer. Kurset danner således det fundament, som vores eksamenskursus bygger videre på.
Efter gennemførslen af kurset anbefaler vi, at du deltager i vores eksamenskursus, hvor fokus alene er på intensiv gennemgang af eksamenslignende opgaver målrettet HA-maks eksamen. Du kan finde eksamenskurset på samme side, som hvor du fandt dette kursus, men hvis du er det mindste i tvivl, er du naturligvis meget velkommen til at skrive eller ringe til os.
Vi glæder os til at se dig til kurset!
-----------------------------------------------------------------------
Du kan godt glæde dig til at se kurset på AspiriPlay, hvor du kan:
- Se videogennemgangen af pensum struktureret efter din gennemgangsplan. Alle videoer er lavet og er klar! Så snart du tilmelder dig, får du adgang til alt. Du kan se videoerne, når det passer dig ligeså mange gange, som du vil.
- Downloade alle filer som underviseren oploader til kursusgennemgangen.
- Stille spørgsmål til og løbende interagere med underviseren.
- Tage noter i det indbyggede noteværktøj samt eksportere disse til word, så du også har dem lokalt på din egen computer.
Rent teknisk benytter AspiriPlay sig af den nyeste streaming-teknologi, som du kender det fra Netflix. Videoerne streamer i høj kvalitet (1080p med 60 fps). Du kan desuden selv vælge gennemgangshastigheden (fra 0,5xspeed til 2xspeed).
Du har fuld adgang til alt dette helt indtil og med den først kommende re-eksamen, hvorfor du ikke skal være nervøs for at miste adgangen, hvis det mod forventning ikke skulle lykkedes at komme igennem i første forsøg.
Hvis kurset ikke er åbent endnu, så læs her:
Inden vores kurser åbner, skal de først igennem en grundig opdatering og tilpasning. Kurserne skal tilpasses eventuelle ændringer i pensum, forbedringsforslag og andet relevant for på den måde at sikre, at kurserne altid passer 100 % til dit fag. Vi genbruger netop ikke blot automatisk vores online kurser år efter år, men opdaterer dem hvert år. Du kan se i holdboksen, hvornår kurset senest åbner. Åbningsdatoen er sat efter, hvornår vores underviser er sikker på, at denne er færdig med at opdatere kurset. De fleste kurser bliver dog åbnet en del tid (typisk 1-2 måneder) før dette. Så snart kurset er opdateret, bliver det åbnet, og alle tilmeldte modtager en mail herom.