Faglig kursusbeskrivelse:
Lungefysiologien er en del af 4. semesters store, integrerede eksamen. Kurset vil med sin gennemgang af eksamensrelevante opgaver behandle de essentielle dele af fysiologien, som der forventes kendskab til i forbindelse med eksamen. Dette kursus vil omhandle fysiologien, mens anatomien hører under organkurset.
Kurset har til formål at give kursisten et solidt kendskab til de dele af documenta physiologica, som omhandler lungefysiologien. Dette gøres ved systematisk at referere til relevante formler under gennemarbejdning af opgavesættet og ved at give kursisterne sikker forståelse og brug af de hjælpemidler, de har til rådighed til eksamen. Kursisterne vil desuden gøres opmærksomme på typiske faldgrupper og få gode redskaber til at lære at genkende de formler, som er relevante for den givne opgave. Kursisten vil således gennem kurset skærpe sine regnefærdigheder og skabe et godt og sikkert kendskab til documenta physiologica samt hvordan dette bedst muligt skal anvendes under eksamen.
Opgaver, som gennemgås under kurset, vil være lavet ud fra målbeskrivelsen af faget samt ud fra de opgavetyper, som oftest optræder til eksamen. Herunder indgår emner som:
- Omregning mellem forskellige størrelser, herunder STPD, ATPS og BTPS.
- Udregning af størrelser som ventilation, alveolær ventilation, dødt rum, iltoptagelseshastighed og kuldioxidudskillelseshastighed.
- Henderson-hasselbalch-ligningen og shuntligningen.
- Væsentlige patofysiologiske forhold og syrebaseforstyrrelser.
Kurset afholdes som et online eksamenskursus
Når du tager et online eksamenskursus hos Aspiri, får du samme høje formidlingsmæssige og faglige kvalitet, som du kender fra vores fremmødekurser, men med mulighed for fuld fleksibilitet. Du kan følge kurset HVOR, og HVORNÅR det passer dig.
Aspiris online eksamenskurser afvikles på vores egen platform AspiriPlay og er struktureret som et samlet forløb, hvor vi hjælper dig med alt lige fra videogennemgang, omfattende kursusmateriale, selvtræning, spørgsmål, løbende interaktion med underviseren mm.
Vi glæder os til at se dig til vores online eksamenskursus!