Læs mere om kursuspakken og dens indhold ved at klikke nedenfor.
Din hjælp til kvote 2 forberedelsen på KU
Ved optagelse på Københavns Universitet (KU) via kvote 2 skal du i første omgang igennem den skriftlige kvote 2-prøve, hvor du skal løse 60 opgaver på 2 timer. Testen er særdeles tidspresset/udfordrende. Testen tages ved fysisk fremmøde i KU´s Eksamenshus på Peter Bangsvej 36 på Frederiksberg. KU regner dog også med at tilbyde en prøve til særlige ansøgere.
Vigtige datoer:
- Aspiri åbner for adgang til kursusplatformen: 15. marts 2021. Bemærk! Vi har begrænset kapacitet, hvorfor vi anbefaler, at man tilmelder sig i god tid inden, hvis man vil være sikker på en kursusplads.
- KU-ansøgningsfrist for optagelse: 15. marts 2021 kl. 12.
- Tilmelding til kvote 2-prøven på Mit KU: 22-25. marts 2021 kl. 12.
- Kvote 2-prøven afholdes i følgende periode: 17-18 og 24-25. april 2021.
Dette kursus er vores store kvote 2-kursuspakke, som dækker alle dele af den skriftlige 2 timers kvote 2-prøve. Kurset vil gøre dig væsentlig bedre i stand til at løse de forskellige typer af opgaver.
Kursusindhold
- 15 timers grundkursus afholdt af certificerede Aspiri-undervisere, som er nogle af landets bedste universitetsundervisere. Se kursusagenda nedenfor.
- testmodul. Adgang til et ekstremt omfattende testmodul (over 200 kvote 2-lignende opgaver), hvor du selv kan træne (endnu flere!) opgaver og løbende se løsningerne.
- Spørgsmål. Vores undervisere svarer løbende på spørgsmål på kursusplatformen.
- Kursusmateriale. Omfattende kursusmateriale med kvote 2-prøvelignende spørgsmål samt et fysisk eksemplar af vores Kompendium i matematik, som du skal bruge til den matematisk-logiske del af prøven.
Kursusagenda for det 15 timers grundkursus
Gennemgang af de forskellige opgavetyper, som du vil kunne møde til kvote 2-prøven på KU. Til prøven på KU skal du på 2 timer kunne løse 60 opgaver, hvilket kræver, at du har 100 % styr på alle opgavetyperne indenfor den matematisk-logiske del samt den sproglige del.
NYT! Modul i læsehastighed
Vi har i år tilføjet et modul til kurset, hvor du lærer at optimere din læsehastighed. Dette kan være afgørende for, at du når igennem alle 60 opgaver.
testmodul
Efter grundkurset vil du være klar til at træne selv i vores store testmodul med over 200 kvote 2-lignedne opgaver med løsning. Alle spørgsmål er realistiske og ligner de opgaver, som du kan møde til testen både med hensyn til type, længde og sværhedsgrad.
Aspiris kurser giver dig den optimale kvote 2 hjælp:
- Fuld fleksibilitet. Al gennemgang ér filmet, og du vil kunne se alle videoerne, når det passer DIG. Du kan se dem uden begrænsning igen og igen, spole frem og tilbage, sætte på pause osv. Det er altså ikke live-streaming!
- Høj teknisk kvalitet. Alle videoer er filmet i et filmstudie med professionel lyd og lys.
- Høj faglig kvalitet. Kurserne afholdes af certificerede Aspiri-undervisere, der er nogle af de bedste universitetsundervisere, som også underviser på Aspiris eksamenskurser til universiteterne.
- Chat og spørgsmål: Løbende mulighed for at stille spørgsmål, live-chat mm. med underviserne. Her vil der også være mulighed for at se andre kursisters spørgsmål og underviserens svar hertil.
- Adgang. Du har adgang til alt indhold, helt indtil alle prøver på KU er afsluttet. Adgangen er personlig og kan og må ikke deles med andre.
Ekstra! Workshop målrettet kvote 2-interview
Kvote 2-prøven skal bestås. Hvis du består kvote 2-prøven - og er blandt de bedste på den uddannelse, som du søger optagelse på - vil du blive inviteret til KU´s kvote 2-interview. Vi afholder en workshop, målrettet kvote 2-interview for de af vores kursister der er kommet igennem. Denne workshop er kun for vores kursister, og man kan ikke købe adgang til denne workshop uden at være kursist på "Den store kvote 2 kursuspakke". Denne workshop er gratis for vores kursister og tilbydes som en ekstra hjælp. Det er naturligvis helt frivilligt, om du ønsker at deltage i denne del eller ej. Hvis denne ekstra workshop ikke afholdes - fx hvis KU aflyser kvote 2-interviewet - eller hvis du ikke bliver inviteret til denne af KU, giver det ikke ret til hel eller delvis refundering af kursusgebyret.
Om Aspiri
Aspiri er bredt kendt i universitetsverdenen, hvor vi hvert år hjælper over 30.000 studerende med deres svære universitetseksamener, hvilket vi har gjort siden 1993. Vi har særlig mange kursister indenfor økonomi, jura og medicin. Målt på hvor mange studerende vi hvert år har igennem vores kurser, er vi rent faktisk Danmarks 3. eller 4. største universitet (afhængig af opgørelsesmetoden). Dette gør naturligvis, at vi har et indgående kendskab til hele universitetsverdenen samt har nogle af de absolut bedste universitetsundervisere - pt. over 300 undervisere. Dette kendskab har vi naturligvis brugt på at lave det bedst mulige kursus til kvote 2-optagelsen, men vi er altså ikke "en del af Københavns Universitet", men derimod et selvstændigt danskejet aktieselskab.
Hvis du har nogen spørgsmål så skriv eller ring endelig til vores kundeservice eller kom forbi vores butik og boghandel på Falkoner Allé 13, 1. sal på Frederiksberg, hvor der i dagtimerne som regel er en fagvejleder tilstede. Hvis du vil være sikker på, at der er en fagvejleder tilstede så skriv til os først (info@aspiri.dk) og lav en aftale, så vi ved, at du kommer. Kig evt. også på
https://www.kvote2.dk/. Denne side har en del relevant information omkring kvote 2-optagelsen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Aspiri.
BEMÆRK! Søger du også optagelse på SDU, AU eller CBS så læs nedenfor:
Søger du også optagelse på SDU eller AU?
Søger du - ud over KU - også ind på AU eller SDU, skal du være opmærksom på, at man her skal igennem en særlig optagelsesprøve kaldet uniTEST. Derfor udbyder vi også en helt anden kvote 2-kursuspakke målrettet SDU og AU. Hvis du også søger optagelse på enten SDU eller AU, og derfor ønsker at købe begge af vores to store kvote 2-kursuspakker, giver vi 1000 kr. i rabat, så den samlede pris bliver 2495 + 2495 - 1000 = 3.990 kr. Skriv til os på info@aspiri.dk, hvis du vil tilmeldes forberedelse på både KU og AU/SDU til rabatprisen.
Søger du også optagelse på CBS?
Søger du - ud over KU - også ind på CBS, skal du være opmærksom på, at CBS har en helt anden optagelsesprocedure for kvote 2-ansøgere. På CBS skal man - i stedet for en test - skrive en motiveret ansøgning. Derfor har vi en helt særlig kvote 2-kursuspakke målrettet kommende CBS-studerende. Hvis du søger optagelse begge steder, og derfor ønsker at købe begge af vores to store kvote 2-kursuspakker, giver vi 1000 kr. i rabat, så den samlede pris bliver 2495 + 2495 - 1000 = 3.990 kr. Skriv til os på info@aspiri.dk, hvis du vil tilmeldes forberedelse på både KU og CBS til rabatprisen.
Pris- & rabatoversigt:
- En kvote 2-kursuspakke: 2495 kr. (normalpris)
- To kvote 2-kursuspakker: 3990 kr. (1000 kr. i rabat)
- Tre kvote 2-kursuspakker: 5485 kr. (2000 kr. i rabat)
Skriv til os på info@aspiri.dk, hvis du vil tilmeldes en af rabatpakkerne. Ovenstående rabat kan dog ikke kombineres med andre rabatter eller kampagner.