Velkommen til vores online kursus i Mikroøkonomi (MIKRO)!
Til kurset vil en af Aspiris bedst evaluerede undervisere, Stephan, gennemgå nedenstående emner ved brug af eksamenslignende opgaver der er direkte relevant for dig der har faget "Mikroøkonomi".
Fagligt kursusindhold
Følgende vil blive gennemgået på kurset grafisk, teoretisk og matematisk:
- Efterspørgselsteori (Demand).
- Omsætning (TR) og Marginal Omsætning (MR).
- Omkostninger på kort sigt (TC, TVC, TFC, AVC, AFC, ATC og MC).
- Priselasticitet og prisfølsomhed.
- Omsætningsmaksimering og minimering.
- Flere markeder i samme opgave.
- Fuldkommen konkurrence på kort sigt.
- Monopol.
BEMÆRK - hvis du også har deltaget i det gratis fysiske fremmødekursus!
Du kan følge dette kursus uafhængigt af det fysiske fremmøde-introkursus, som vi allerede har afholdt, da vi ikke forudsætter, at man har deltaget i dette. Dette online kursus er desuden sat op, så både dem der allerede har deltaget i det fysiske fremmødekursus - samt dem der ikke har - får et stort udbytte ud af at følge kurset. I en række af spørgsmålene vil der være et overlap mellem det fysiske kursus og det online, hvilket vil fremgå af kursusmaterialet, men selv der hvor der er et overlap, vil vi anbefale, at du ser videoerne, selvom du også deltog i fremmødekurset, da videoerne så vil fungere som en god repetition, samt at du så kan se, hvordan ”samme teori” bliver gennemgået forskelligt.
Derudover gennemgår vi priselasticitet meget mere i dybden på dette online kursus, end det var tilfældet på det fysiske fremmødekursus, ligesom emnerne Fuldkommen konkurrence på kort sigt samt monopol slet ikke var en del af det fysiske fremmødekursus.
Underviseren
Underviseren på kurset, Stephan, er Aspiris fagleder i Mikroøkonomi og generelt en af Aspiris bedst evaluerede undervisere. Stephan har siden 2010 afholdt Aspiris eksamensforberedende kurser i de to fagområder for Aspiri og er desuden forfatter til Danmarks bedst sælgende kompendium i Managerial Economics (på dansk kaldet Erhvervsøkonomi).