Hjælp til kvote 2-forberedelsen i 2024
Optagelse på universiteterne via kvote 2 er bestemt udfordrende, og på nogle uddannelser kan det synes som et næsten umuligt nåleøje at komme igennem. Aspiri har siden 1993 hjulpet universitetsstuderende igennem de sværeste eksamener, og det er naturligvis ikke tilfældigt, at 26.113 danske studerende valgte at købe et kursus eller et kompendie hos os sidste år.
Siden universiteterne indførte optagelsesprøver til kvote 2, har vi valgt at investere massivt i målrettede kvote 2-kursuspakker til både KU, SDU, AU og CBS. Lad os hjælpe dig med at komme ind på din drømmeuddannelse.
Nedenfor har vi samlet en masse relevant information, som vi håber vil hjælpe med din kvote 2-forberedelse til optagelsen i 2024.
Kvote 2-frister og kursusplatform
Lad os starte med de kedelige fakta, som det naturligvis er vigtigt, at du har styr på, nemlig kvote 2-fristerne. Nedenfor kan du se kvote 2-fristerne for 2024. Vi opdaterer løbende skemaet med info, så snart de bliver offentliggjort af universiteterne, men de plejer at ligge på nogenlunde samme datoer.
Kvote 2-optagelsen | SDU | KU | AU |
Kvote 2-ansøgningsfrist 2024 |
15. marts kl. 12 |
Frist for tilmelding til kvote 2-prøven |
22. marts kl. 12 |
20-23. marts kl. 12 |
|
Afholdelse af kvote 2-prøven |
15-16. april |
12-23. april |
29. april |
Aspiri åbner for kursusplatformen |
5. januar 2024 |
5. januar 2024 |
5. januar 2024 |
Ovenstående giver et overblik over de vigtigste datoer og frister i forbindelse med kvote 2-optagelsen. CBS er ikke med i ovenstående oversigt, da man på CBS ikke skal til en kvote 2-prøve, men i stedet skal skrive en motiveret ansøgning.
Kvote 2-optagelsen på SDU, KU, AU og CBS
De forskellige universiteter håndterer kvote 2-optagelsen forskelligt, hvorfor vi nedenfor har opsummeret den mest relevante information for hvert universitet.
Københavns Universitet (KU)
KU har deres egen særlige kvote 2-prøve, hvor du på 2 timer skal løse 60-70 opgaver. Prøven tages som udgangspunkt i KU´s Eksamenshus. Derudover regner KU også med at tilbyde en online prøve til særlige ansøgere.
Hvis du består kvote 2-prøven - og er blandt de bedste på den uddannelse, som du søger optagelse på - vil du gå videre til KU´s kvote 2-interview.
Syddansk Universitet (SDU)
SDU benytter den såkaldte uniTEST, hvor du på 2,5 time skal løse 95 opgaver. Testen (uniTEST) tages som udgangspunkt hjemmefra, hvor du og din computer vil være overvåget under hele testen.
Efter uniTEST´en venter på nogle uddannelser et interview som er forskelligt afhængig af, hvilken uddannelse på SDU, som du har søgt optagelse på.
Aarhus Universitet (AU)
AU benytter – ligesom SDU – den såkaldte uniTEST, hvor du på 2,5 timer skal løse 95 opgaver. Det er typisk kvote 2-ansøgere til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser (inkl. medicin og diplomingeniøruddannelserne), som skal igennem uniTEST´en. Vi anbefaler dog, at du ser på AU´s hjemmeside, hvis du er i tvivl om, hvorvidt den uddannelse, som du søger ind på, er omfattet af uniTEST´en. Testen afholdes ved fysisk fremmøde på AU.
Efter uniTEST´en skal du deltage i et fagnært program på AU, som er specifikt for den uddannelse, som du har søgt optagelse på.
Copenhagen Business School (CBS)
CBS benytter ikke en kvote 2-prøve. Ved optagelse på CBS via kvote 2 skal du på de fleste uddannelser i stedet skrive en motiveret ansøgning. Vi anbefaler, at du ser på CBS´hjemmeside, hvis du er i tvivl om, hvorvidt man skal skrive en motiveret ansøgning til den uddannelse, som du søger optagelse på.
Du kan også læse mere om kvote 2-kriterierne og optagelsen på kvote2.dk.
Alt dette får du med vores kvote 2-kursuspakke
Vi har sammensat en skræddersyet kvote 2-kursuspakke til både SDU, KU, AU og CBS. Derfor er det vigtigt, at du i menuen i toppen af siden vælger det universitet, som du søger optagelse på. Vores kvote 2-kursuspakker indeholder nedenstående.
15-timers grundkursus målrettet kvote 2-prøven
Kurset afholdes af en certificeret Aspiri-underviser, som har mange års undervisningserfaring og er en af landets bedste universitetsundervisere.
På kurset vil du både få styr på den matematisk-logiske (kvantitative) del samt den sproglige del. Indenfor den matematisk-logiske del træner vi matematiske udregninger, ligninger, regneark, grafer m.m. Indenfor den sproglige del træner vi din evne til at analysere tekster og konkludere på sociokulturelle sammenhænge. På kurset kommer du igennem alle de opgavetyper, som du kan møde til kvote 2-prøven. Som noget nyt har vi i år også tilføjet et modul i læsehastighed, da vores erfaring fra sidste år viser, at dette hjælper med at holde et godt løsningstempo, hvilket er nødvendigt pga. det høje tidspres.
Online testmodul målrettet kvote 2-prøven med over 400 opgaver
Det gamle udtryk ”øvelse gør mester” gælder i høj grad også, når det kommer til at forberede sig til kvote 2-prøven. Derfor har vi investeret i et omfattende online testmodul, hvor du kan træne løs i over 400 prøvelignende spørgsmål indenfor alle kategorier. Spørgsmålene svarer til de spørgsmål, som du vil møde til kvote 2-prøven både mht. sværhedsgrad og størrelse. Testmodulet indeholder naturligvis også løsningerne til spørgsmålene, så du kan se, hvad der var det rigtige. Vores opgaver i testmodulet har i år gennemgået en større opdatering for endnu bedre at kunne træne dig i de sværeste varianter af opgaver, som du kan møde.
Svar på dine kvote 2-spørgsmål
Vores underviser svarer løbende på dine spørgsmål på kursusplatformen. Derudover vil du også kunne se de andre kursisters spørgsmål og underviserens svar. På den måde øger vi den fælles læring på kurset.
Kursusmateriale og kompendium
Som en del af kurset får du adgang til vores omfattende kursusmateriale til kvote 2. Dette materiale vil du kunne downloade fra din personlige profil på aspiri.dk.
Kvote 2-bogen
Siden vi startede med at afholde prøveforberedende kurser til kvote 2-prøven, har vi løbende noteret vores bedste erfaringer ned. Disse erfaringer har vi igennem et helt år arbejdet på at samle til en decideret bog, og dette er nu lykkedes. Bogen fylder 237 sider og kommer rundt om alle relevante udfordringer og problemstillinger, som man står overfor som kommende kvote 2-ansøger på alle universiteter i Danmark. Bogen er inkluderet i vores store kursuspakker, men kan også købes separat for 495 kr.
Workshop målrettet Kvote 2-interviews
Hvis du kommer videre fra kvote 2-prøven, venter ofte et interview. Her kan det eksempelvis være, at du bliver bedt om at vise din viden indenfor et specifikt fagområde, din viden om uddannelsen eller din motivation for at søge den. Vi holder en workshop målrettet de universiteter, som har sådanne interviews. Her vil du som kursist blive inviteret til den workshop, der passer præcis til den uddannelse og det universitet, som du har søgt optagelse på. Denne workshop er kun åben for de kursister, der har købt vores store kvote 2-kursuspakke og sælges altså ikke separat.
Aspiris kursusmateriale er lavet af fagspecialister
Man kan på nettet finde masser af billige kvote 2-tests, som lover "guld og grønne skove", men som oftest er lavet af studerende og i en lav faglig kvalitet. Dette vil du ikke opleve hos Aspiri. Hos Aspiri er alt kursusmateriale, videoer, testmoduler m.m. lavet af rigtige universitetsundervisere med mange års undervisningserfaring fra KU, AU, SDU og CBS. Det er derfor, at du ved at vælge vores kursuspakke kan være sikker på en høj kvalitet og ikke mindst et niveau, der svarer til det, som du vil møde til den rigtige optagelsesprøve.
Rabat, hvis du søger optagelse på flere universiteter
Med undtagelse af AU og SDU, som begge anvender uniTEST´en, er der tale om ret forskellige optagelsesprøver, hvorfor vores kursuspakker målrettet de enkelte universiteter også er forskellige. Hvis du fx søger ind på SDU og KU, vil der være tale om to helt forskellige kvote 2-kursuspakker. Hvis du er interesseret i begge kursuspakker, giver vi 1400 kr. i rabat, så prisen bliver 2495 + 2495 – 1000 = 3990 kr. Kontakt kundeservice på info@aspiri.dk, hvis du ønsker rabatten.
Skriv til os for at booke en personlig vejledning med en af vores kvote 2-fagvejledere!
Hvis du er i tvivl om det mindste i forbindelse med din optagelse via kvote 2, er du meget velkommen til at booke en personlig vejledning med en af vores kvote 2-fagvejledere. Du skal blot skrive en mail til kundeservice på info@aspiri.dk og oplyse, hvilke(t) universitetet(er), som du overvejer at søge optagelse på samt hvornår det ville passe dig at blive ringet op.
Normalprisen er 500 kr. for en personlig vejledningssession (op til 1 time), men tilmelder du dig en af vores kvote 2-kursuspakker senest den 31. december, får du vejledningssessionen med gratis!
Hvis du blot har praktiske spørgsmål, eller spørgsmål til vores kvote 2-kursuspakke, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os helt gratis på mail (info@aspiri.dk) eller telefon (88 27 17 87).
Derfor skal du vælge Aspiri
Du skal vælge Aspiri, da vi er den virksomhed i Danmark, der kender universiteterne absolut bedst. Langt de fleste, der læser på en af universiteterne, kender Aspiri, idet vi hvert år hjælper over 25.000 studerende med at klare sig igennem de svære eksamener. I dag er vi Skandinaviens absolut største udbyder af professionel faglig hjælp – både til dem, der læser på universitetet og til dem, der gerne vil ind.
Vi har et særligt stort kendskab til CBS, KU, SDU og AU, hvor vi hvert år afholder mange hundrede kurser indenfor eksempelvis medicin, jura og økonomi. Der er ikke mange, der tænker over det på den her måde, men målt på antallet af studerende er Aspiri rent faktisk Danmarks 3. eller 4. største universitet. Ovenstående gør naturligvis, at vi har et dybdegående kendskab til, hvad det kræver at læse på de enkelte uddannelser, og dermed også, hvad det kræver for at komme ind. Der er helt ærligt ingen andre virksomheder - eller tilbud på markedet - der kommer i nærheden af Aspiris størrelse, viden og historik.
Vi har lige nu over 300 universitetsundervisere tilknyttet og sammen med disse undervisere har vi – hvis vi selv skal sige det - designet Danmarks bedste kvote 2-kursuspakke målrettet til at øge dine chancer for at komme ind på din drømmeuddannelse.
Aspiris online kvote 2-kursuspakke er kendetegnet ved:
✤
Videopakke med 15 timers kursusforløb, hvor underviseren går alle opgavetyper grundigt igennem. Alt kursusmateriale og videoer opdateres en gang årligt, så det passer til de nyeste opgavetyper.
✤
Alle videoer i kursuspakken ér filmet, og du vil kunne se dem, når du vil og ligeså mange gange, som du vil.
✤
Alle videoer er filmet i et professionelt filmstudie med certificerede Aspiri-undervisere, der er nogle af landets bedste universitetsundervisere.
✤
På kursusplatformen "AspiriPlay", hvor du ser videoerne, har du altid mulighed for at stille spørgsmål til underviseren, som løbende svarer kursisterne.
✤
Du har fuld adgang til at stille spørgsmål og til alt kursusindhold helt indtil alle optagelsesprøver er overstået.
✤
Adgang til omfattende online testmodul med over 400 prøvelignende spørgsmål med svar, som du kan øve dig på.
✤
Et fysisk eksemplar af vores kvote 2-bog, hvor vi på 237 sider kommer rundt om alle relevante udfordringer og problemstillinger.
Vi glæder os til at høre fra dig!